[Image] Pascal Bruckner Danska Weekendavisens Klaus Wivel har i Paris mött filosofen och författaren Pascal Bruckner. I ljuset av de islamistiska massakrerna samtalar de. Han och kretsen av nya filosofer har varit och begravt den kanske störste av dem, André Glucksman, och när de på kvällen sitter hemma hos änkan och sonen, får de höra att det skjuts i centrum, alldeles i närheten av där de befinner sig. »Når man oplever et angreb af så enorm karakter, bliver man nødt til at ophæve visse frihedsrettigheder,« siger den franske filosof og forfatter Pascal Bruckner. »Vi kan ikke længere acceptere, hvad der foregår.« Hvordan er dette land kommet så vidt? Den 13. november 2015 var Bruckner til sin ven André Glucksmanns begravelse. Sammen med Glucksmann og den stadig i høj grad levende Bernard-Henri Lévy har Bruckner i snart 40 år repræsenteret, hvad der i sin tid kaldtes »de nye filosoffer«. Med stort vid og elegance gjorde de op med den følgagtighed, som venstrefløjen i 70erne udviste, når det gjaldt totalitære ideologier som stalinismen og maoismen. De tre filosoffer skammede sig ikke over at orientere sig mod vest - mod USA, ikke mindst - og de bekæmpede tænkning af enhver art, der satte utopien over mennesket. [Image] André Glucksman »Vi var til en ceremoni om eftermiddagen ved Cimetière du Père Lachaise, den største begravelsesplads i Paris,« forklarer Bruckner fra sin bogbedækkede toetagers lejlighed.  »Om aftenen afholdt Glucksmanns enke og søn en fest,« fortsætter han. »Ved ti-tiden fik vi besked via vores mobiler om, at der var skyderier i Paris - ikke så langt fra, hvor vi opholdt os.« Tidligt næste morgen gik Bruckner hen til Bataclan - det koncerthus, hvor 89 var blevet henrettet, og hvor politiet stadig ledte efter kugler og kropsdele. Ur intervjun saxar jag bara några viktiga avsnitt nu, där han talar om de imamer som piskar upp hatet hos de unga islamisterna i Frankrike och bidrar till att de begår grova våldsbrott riktade mot icke-muslimer:
« Som eksempel på, hvor farlige disse prædikanter er, fortæller han om en imam fra Brest i Bretagne, som for nylig sagde, at hvis børn lytter til vestlig musik, vil de blive forvandlet »til svin eller aber«. »Den slags bør ikke tillades i Frankrig. Prædiker man had mod jøder, kristner og ateister, eller ytrer man, at franskmænd som folk er laverestående, dekadente mennesker, og at fransk kultur er noget lort, har man ikke noget at gøre i Frankrig,« siger Bruckner. Och till sist:
Selv religiøs tale bør respektere Republikkens værdier. Siger man eksempelvis, at en kvinde skal forblive i hjemmet, at hun er et laverestående væsen, og at hun skal dækkes totalt til, når hun går på gaden, bør det vække vores mistænksomhed.« - Bør det være ulovligt at sige sådan? »Det er lovligt. Men i dag ved vi, at den slags ord har konsekvenser. Allerede før Anden Verdenskrig vidste vi, at hadet mod jøderne ville føre til deres deportation. Det ønsker vi ikke gentaget.« Men hvad siger Bruckner til argumentet om, at der i Tyskland før Hitlers magtovertagelse var mange love mod hadtale, som tydeligvis ikke hjalp, og som i stedet forvandlede de straffede nazister til martyrer blandt deres egne. Vil det samme ikke ske her? »Måske, men jeg tror, alle vil blive lettet, hvis hadprædikener forbydes. Vi må tage al magt fra disse mennesker.