[Image]
London, september 2015. Foto: Astrid Nydahl
Den danska dagstidningen skriver om Europas förändring i ljuset av vad som hände med Romarriket.
Litteraturen har altid ledsaget de
store europæiske kriser. Ja, den har ikke bare ledsaget, men også i
omdigtningen været med til at bestemme, hvordan krisen efterfølgende skulle
forstås. Således også de kriser, der har været igangsat af store
flygtningestrømme rundt på kontinentet, der har fået stater til at gå under og
trukket nye grænser for folk og nationer.
Eksempelvis fortalte den antikke
digter Vergil i sit store epos Æneiden om flygtningen Æneas fra Troja,
der flygtede til Italien og grundlagde Rom. Hele den myte blev udnyttet
politisk og har været med til at forme hele vores forståelse af, hvordan
Romerriget blev til. Og på tilsvarende vis har litteraturen også ledsaget
opløsningen af Romerriget som følge af de store folkevandringer i 400-tallet.
Här ser vi en typ av journalistik som inte finner sig i att gå till tryckpressen med förbundna ögon och andra filtrerande mekanismer. Det är en journalistik som vågar se det verkliga skeendet som det ser ut, och inte som man önskar att det skulle se ut. Man tar då bland annat hjälp av Uffe Østergaard som vet mer än de flesta av oss om europeisk historia.
Han siger uden tøven, at
det lige nu »i sandhed er en skæbnestund for Europa«. Og han har ikke meget til
overs for de historikere, der afviser at sammenligne den nuværende situation i
Europa med den store Folkevandring og Romerrigets opløsning.
Han henviser til den mindre kendte
romantrilogi af Stig Strömholm Dalen – Markerne – Skoven, der er oversat
af Dronning Margrethe og handler om folkevandringstiden omkring 400-tallet.
Værket giver en præcis beskrivelse af den europæiske kulturblanding og peger
på, hvordan den efterfølgende historie med først de middelalderlige nationer,
siden nationalstaterne og bagefter EU så tydeligt begynder her.
»Det er noget af det bedste, der er
skrevet om, hvad folkevandringen gør ved den romerske civilisation, der både
går under og bliver skabt i en ny udgave, fordi germanere og barbarer flytter
ind i den romerske civilisation. Og det er det, der her vil ske inden for de
næste 50 år: Europa vil bestå, men europæerne blive nogle andre. Det er
spændende, om disse andre bliver sorte, brune eller gule.«
Här vågar Uffe Østergaard peka på några tämligen viktiga faktorer som kommer att bestämma Europas framtid. Tror inte att rödhåriga skåningar blir särskilt vanliga. Uffe Østergaard tycks mena att vi står inför det faktum att europén antingen blir svart, brun eller gul. Ja, det gör ju detsamma, som det heter i söndagsskolepsalmen. Men ett viktigt villkor för samhällsdebatt är ju att våga se realiteterna för det de är. Om den romerska civilisationen gick under av att germaner och barbarer tog över, varför skulle inte vår europeiska civilisation idag kunna göra det? I mina ögon finns det redan alltför många tecken på att vi är långt framme i en sådan förödande process. Och den kommer sannerligen inte att handla enbart om hud- och hårfärg utan mer om kulturella och sociala mönster.
Uffe Østergaard mener, at det er
uforudsigeligt, hvad der præcis kommer til at ske og hvor voldsomt det bliver.
Han peger på, at romerne holdt grænserne indtil 400-tallet. Da de brød sammen,
blev Rom overtaget af latiniserede barbarer. Først med Karl den Store i
slutningen af 700-tallet begynder der så at opstå en ny europæisk enhedskultur.
Ligeså her i vores egen tid.
Inga kommentarer ännu.
Stäng det här fönstret